Politiet jagter løs kænguru i Hedensted




Falck og politi er kommet på kængurujagt i Hedensted i Sydøstjylland.

Borgerne i Hedensted i Sydøstjylland er vant til at se dyr løbe rundt i markerne, men søndag blev de mødt af et noget usædvanligt dyr på de kanter.

En kænguru hopper nemlig i øjeblikket lystigt rundt i området omkring Hedensted, oplyser politiet, der har modtaget anmeldelser fra flere folk, der har set kænguruen.

Det er Falck, der nu skal forsøge at fange kænguruen, som endnu ikke er meldt savnet.

- Og hvis der ikke er nogen, der har henvendt sig, når den er blevet fanget, placerer vi den på et dyreinternat, siger vagtchef Morten Vegger, Sydøstjyllands Politi.

/ritzau/

Sektioner

Hjem Husk RSS Om