Find rundt i junglen og få den sikreste bil


Leif Nielsen er manden bag den nye hjemmeside, som på dansk forklarer om sikkerhed.


Alle vil have en bil, der er så sikker så muligt. Men det kan være svært at finde rundt i junglen af fagudtryk som Euro NCAP-stjerner, pæletests og piskesmældssikkerhed.


Men nu bliver det hele lidt mere overskueligt. Den danske hjemmeside www.euroncap.dk om netop officielt har åbnet, giver nemlig et overblik over alt omkring sikkerhed i biler, lige fra barnesikkerhed til de nye danske sikkerhedsstjerner, Færdselsstyrelsen giver som et supplement til Euro NCAP-stjernerne og hitlister over testede biler. Det hele er krydret med billeder og videoklip, hvor man kan se, hvilke kræfter, som udløses ved kollisioner.

- Siden er lavet for at man orientere sig, få et overblik og styr på tingene, forklarer Leif Nielsen, der gennem mange år har været FDM’s repræsentant i det europæiske sikkerhedsarbejde i Euro NCAP.

Han har lavet sin danske side som et supplement til den europæiske www.euroncap.com, der først og fremmest er rettet mod bilfabrikkerne og ikke forbrugerne. Den er derfor meget teknisk og ikke specielt brugervenlig eller pædagogisk.

Nye biler lever op til kravene

Leif Nielsen, der har fulgt bilernes udvikling gennem en menneskealder, kan dog konstatere, at de nye bilmodeller, der kommer frem i dag, er rigtigt gode. Og selv om Euro NCAP har skærpet kravene, følger stort set alle fabrikkerne med.

Hans råd er klart til de, der står over for at skulle købe en bil.

- Hvis den har 5 stjerner er der ingen tvivl, og en bil med 4 stjerner er også i orden. Forudsat, at den har ESC-antiskrid, siger han.

Leif Nielsen blev i foråret afløst af FDM’s tekniske redaktør Søren W. Rasmussen, som FDM’s sikkerheds-talsmand. Men han er fortsat aktiv i internationalt sikkerhedsarbejde.

Sektioner

Hjem Husk RSS Om