Køer og geder for sjov

GRAV OG CO.: Hvorfor hedder det egentlig en gravko? Hvem har nogensinde set en ko stå og grave i jorden?

Hvordan er det kommet til at hedde en gummiged?

Og hvad er det lige nøjagtigt ved en savbuk, der gør, at den bliver kaldt en savbuk?

En meget videbegærlig læser fra Vedsted Kærvej i Birkelse er slet ikke til at stoppe, når han først har fået øje på - eller øre for - sprogets finurligheder.

Gravkoen først - for den er et eksempel på en vittig bemærkning, som har fået lov til at blive hængende.

En gravko er som bekendt den meget folkelige betegnelse for en gravemaskine, udstyret med enten hjul og bælter, ”hvorpå der med en drejekrans er monteret en opbygning med motor, førerhus, gravearm og kontravægt”, som den leksikale oplysning lyder.

Den første gravko kan efter sigende dateres til 1927 eller 1928, da en ingeniør ved navn Kristian Hindhede som den første i Danmark vovede at importere en mekaniseret gravemaskine til sit entreprenørfirma.

Samtidig skabte han firmaet Grave-Compagniet eller slet og ret Grav Co. Det kom der i hvert fald til at stå på siderne af gravemaskinerne, og kælenavnet hænger ved, selv om nogle i dag betragter det som en anelse forældet. Og måske også en ganske lillebitte smule barnligt.

En spøgende betegnelse

Også gummiged er en spøgende betegnelse, som har fået lov at blive hængende, for da man i begyndelsen af 1960’erne udstyrede læssetraktorer med gummihjul i stedet for larvefødder, opstod kælenavnet ”gummiged” - hvordan nogen så end er kommet i tanker om en ged ved at se maskinen?!

Navnet betegner ”en større maskine, der er beregnet til at flytte materialer over korte afstande eller læsse det op på køretøjer”. Egentlig hedder den slags en gummihjulslæsser, og når en gummiged bliver ”lille nok”, kaldes den en minilæsser.

Ligesom en julebuk

Savbuk (”fritstående stativ, som træstykker hviler i, når de skal saves over”) ligger ligefor - den har fire ben og kan (hvis man kniber øjnene tilpas meget sammen eller står i et lokale med dårlig belysning) godt minde om en julebuk. Men strengt taget kunne den lige så godt have heddet en savhest. Eller måske en savpony.

Sådan kan kælenavne klæbe fast til bestemte ting fra hverdagen - det samme kan slangudtryk. For egentlig er den folkelige betegnelse for en cykel med hjælpemotor, en knallert, et slangudtryk. En lydgengivelse af en cykel, der ”knalder”. Ordet er udtænkt af tegneserietegneren Holger Philipsen (fra serien ”Carlt”) og vandt en navnekonkurrence i Politiken, og siden 1976 har ”knallert” været den officielle betegnelse, også i færdselsloven.

Vindueskiggeri ind ad vinduer

En anden læser, Jørgen Pyndt, er faldet over, hvad han kalder ”den klassiske sproglige forsømmelse: Dobbeltkonfekten”.

Han har nemlig fået øje på en artikel om en manisk trussetyv i Svenstrup.

Jørgen Pyndt skriver: - I artiklen opregnes en 40-årig mands mani for intime kvindelige beklædningsstykker, og det fremgår, at han i retten blev dømt for tyveri og indbrud samt ”vindueskiggeri ind ad husets vinduer”. Ja, hvor ellers? Det rigtige havde naturligvis været at skrive, at han blev dømt for vindueskiggeri eller for at have kigget ind ad husets vinduer.

Dobbeltkonfekt findes overalt i det danske sprog.

Man skal ikke læse eller lytte meget for at falde over dobbeltkonfekt-vendinger som ”en rund cirkel”, ”en sort neger”, ”at bakke baglæns”, endda ”at bakke baglæns tilbage”, ”en gratis gave”, ”en arbejdskollega” eller ”samarbejde i fællesskab”.

For det gode rims skyld

Dobbeltkonfekt kaldes også ”pleonasme” efter det græske ”pleonasmos” (overflod) - og mon ikke mange kender det fra vendinger som ”manden, han siger”, ”årsagen skyldes” eller ”jeg så det med mine egne øjne”, hvor den sidste sætning jo egentlig bare skal give udtrykket større fylde, for hvis øjne skulle jeg ellers se noget med?

”Hun slog ham - jeg så det selv med min nabos øjne”...

Men vi kommer vel heller ikke uden om, at vi danskere i den grad dyrker dobbeltkonfekten ved at tale om ”stille og roligt”, ”fred og ro”, ”magt og vælde”, ”remmer og tøj” og - for det gode bogstavrims skyld - ”mulm og mørke”, ”spot og spe”, ”frisk og frejdig” og ”rask og rørig”.