Vejarbejde og løbere bremsede trafikken



Fjordmarathon i Aalborg og vejarbejde i Limfjordstunnelen har skabt tæt trafik hele søndagen. Opdateret kl. 14.12


Der var søndag eftermiddag kø fra Th. Sauersvej til Limfjordstunnelen på grund af det planlagte vejarbejde i tunnelens nordgående rør, hvor kun et spor er åbent.

Og der var ingen hjælp at hente ved at køre ind gennem Aalborg, hvor der søndag var Fjordmarathon.

Det betød nemlig, at trafikken blev holdt tilbage for løberne, og det skabte søndag middag tæt trafik - især i indre by.

Tæt trafik i Aalborg

De to største flaskehalse var søndagen igennem Vesterbro i nordgående retning til Limfjordsbroen samt Nyhavnsgade.

Søndag eftermiddag blev der dog lukket op for trafikken på Vesterbro og alle spor på broen taget i brug igen.

- Så alt i alt ser det ud som om, at vi slipper bedre igennem det, end sidste år. Og vi har ikke fået en eneste klage endnu, siger John Heby.

Ialt 25 mand fra politihjemmeværnet samt 5 politibetjente var sat på opgaven med at regulere trafikken i Aalborg under Fjordmarathon.

Sektioner

Hjem Husk RSS Om