Bil fanget i højvandet ved Mandø



To personer måtte søge tilflugt på taget af deres bil, da de blev overrasket af højvandet i Vadehavet.


Tidevandet i Vadehavet er ikke noget at spøge med. Det måtte to personer i en bil sande, da de torsdag eftermiddag blev fanget af højvandet på vej til Mandø.

Det gik så stærkt, at de måtte søge tilflugt på taget af deres bil, hvorfra de ringede 112.

- Beredskabet sendte en Unimog til undsætning, og både personerne og bilen blev bragt i sikkerhed på Mandø, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

/ritzau/

Sektioner

Hjem Husk RSS Om