Sag om hundedrab afsluttet



Efter Thisted Politi havde fulgt flere af de spor, som forskellige borgere havde givet om den ilanddrevne hund på Mors, er sagen nu sluttet.


Det lykkedes at finde frem til ejeren af hunden, der er en mand sidst i 50-erne, som bor på det nordlige Mors.

Ejeren kunne dog ikke kunne bidrage med ret meget ud over, at hunden havde været forsvunden i et par uger.

Efter en vurdering af de forskellige henvendelser og forklaringer, har man hos Thisted Politi vurderet, at der ikke er mulighed for at komme nærmere en baggrund for, at hunden blev bundet til en mindre betonklods og smidt i fjorden.

Det var heller ikke muligt at finde ud af, om hunden var død, inden den blev smidt i vandet, så sagen er på baggrund af de nuværende oplysninger afsluttet.

Sektioner

Hjem Husk RSS Om