Tjenere på slap line


Crawl i ølgraven.


Festlig og våd dyst på hurtig og smuk servering.


Efter en festlig og ikke mindst våd dyst så kunne Conny Lausten og Anders Jørgen Larsen fra Vodskov kro søndag eftermiddag lade sig hylde på C. W. Obels Plads som Årets Tjenere 2010 i Aalborg.

De deltagende hold tjenere skulle servere hver tre gange for dommerne, som var Morten ”Kok” Nielsen fra Mortens Kro. Zita Hvid, studievært på TV2 Nord. Lisbeth Døssing, vært på DR P4 Nordjylland. Direktør Ernst Trillingsgaard, AKKC. Nils Andersen, formand for Aalborg City. Direktør Jane Pilgaard, First Slotshotel, og Dennis Kindberg, teamchef Food College Aalborg.

Tjenerne blev bedømt ud fra en skala på 1-5 på, hvem der kunne servere hurtigst, smukkest og samtidig yde den bedste service.

Første ombæring var et glas champagne efterfulgt af suppe, kapacho og et glas hvidvin. Og der blev rundet af med en øl og en Linie Akvavit.

Tjenerne fra Vodskov Kro formåede bedst at fortælle om menuerne og var i øvrigt klædt festligt på som tjenere bør være. Dog sørgede Søgaard Bryghus hold tjenere også for underholdning, da de alle åbenbart er så glade for husets produkter, at de på skifte skvattede i den ølgrav med 1.000 liter øl, som bryghuset havde sat op.

Men det blev Jensens Bøfhus, som blev præmieret for bedste underholdende indslag, da de tog maveplaskere og crawlede i ølbassinet.

Tjenerløbet var arrangeret af Aalborg Restauratørforening af 1864 i samarbejde med VisitAalborg.

Sektioner

Hjem Husk RSS Om